Udstilling Flaske Peter 

 

Ærø Museum 

 

Fonden støttede i 2010 Ærø Museum med 30.000 kr. til ny indretning af Flaske Peters Samling. 

 

Museumsinspektør Mikkel Kühl har sendt os disse ord om Flaske-Peter. 

"Flaske-Peter sejlede under sit borgerlige navn, Peter Jacobsen, som sejlskibssømand på de syv verdenshave.

Han rundede Kap Horn, var i Biscayen og Stillehavet, reddede folk fra druknedøden ved Kap Det Gode Håb og forliste flere gange undervejs i karrieren.

Om bord på skibene lærte han sig flaskebygningens kunst til fingerspidserne. Flaske Peter 3

Det blev til over 1.700 af slagsen sammen med mere end 120 flotte modelskibe.

En del af denne imponerende produktion vises frem i et af Ærøskøbings gamle skipperhuse, der i en periode fungerede som byens fattiggård men nu rummer verdens ældste flaskeskibsmuseum.

I øjeblikket summer Flaske-Peters Samling af aktivitet, da Ærø Museum er ved at lave en ny opsætning af den såkaldte Amerika-Samling.

Den nye opsætning laves i tre etaper, hvoraf Sydfynske Dampskisselskabs Fond støtter etape to. I etape to opsættes mere end 70 cigaræskeskibe og flaskeskibe heriblandt den helt specielle ”Dykkerflaske”, der markerer et højdepunkt i flaskeskibsbygningens kunst."

 

                                   Flaske Peter sort hvid Dykkerflasken

 

Til ny indretning af Flaske-Peters samling, har fonden ydet støtte med 30.000 kr.

 
 
  Fonden har siden 1993 uddelt
midler til almennyttige formål.
Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond  ·  Spodsbjergvej 351  ·  Spodsbjerg  ·  5900 Rudkøbing  ·  56 20 20 40