3 smakkejoller

 

Øhavets Smakkecenter 

 

Fonden støttede Øhavets Smakkecenter med 50.000 kr. til bygning af en kopi af SFDS’s to-smakkejolle, på museumsbådeværftet.

 

Smakkecenteret er en selvejende institution, der har som sit formål at bevare og formidle Det Sydfynske Øhavs særlige natur og kulturhistorie gennem:

 

1) Etablering af rammerne for en udstilling om de Sydfynske øers specielle natur ogSejlads med smakkejolle kulturhistorie, samt den særlige fartøjskultur med smakkejoller og andre småfartøjer, som var karakteristisk for transporten og fiskeriet mellem de små øer.

 

2) Formidling af Det Sydfynske Øhavs natur og kulturhistorie gennem aktive oplevelser i form af friluftsaktiviteter i Øhavet, bl.a. sejlads i kopier af gamle smakkejoller, således at publikum får en oplevelse af og forståelse for Øhavets specielle natur og kulturhistorie. Desuden kan formidlingen finde sted i form af guidede ture, ekstern undervisning og foredragsvirksomhed, samt udgivelse af foldere og andre publikationer.

  

Øhavets Smakkecenter har eksisteret siden 1993 og ledes af en Bestyrelse, der er bredt sammensat af repræsentanter fra det Sydfynske område samt af folk med interesse for emnet,- "Øhavets Natur- og Kulturhistorie".

 

Bestyrelsen har ansat nogle medarbejdere, som sørger for den daglige drift.

 

Familiesejlads m/smakkejolle

 

 

Fonden har efterfølgende fået dette brev fra Flemming Walsted som er centerleder ved Øhavets Smakkecenter:

 

"Som det ses på billederne er der god fremgang i byggeriet. Vi forventer at være færdige i december, men ingen søsætning før til foråret. Vinteren bruges til at imprægnere jollen.

Vi er nu så langt at Sejlmageren kan tage mål til sejlene, så snart vi har mastespor og fisk lagt i.

Vi må sige at byggeriet har været en stor publikum succés. Der har været ca.

1000 besøgende i værftet i løbet af sommeren og en skoleklasse har fulgt byggeriet som tema i deres undervisning om Øhavet.

Det er rart at se så stor en interesse for byggeriet, som vi jo nok må erkende ikke ses ret ofte mere.

Der er endda vanskeligheder med at skaffe bådebyggere herhjemme, men også de kontakter vi har i både Norge og Tyskland har svært ved af skaffe kvalificerede bådebyggere. Det er en trist udvikling.

Så meget desto mere må vi jo glæde os over det kan gøres muligt at bygge en jolle via fondsmidler."

 

Se billederne af byggeriet, herunder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til bygning af en kopi af SFDS’s to-smakkejolle. har fonden ydet en støtte på 50.000 kr.

 

 
 
  Fonden har siden 1993 uddelt
midler til almennyttige formål.
Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond  ·  Spodsbjergvej 351  ·  Spodsbjerg  ·  5900 Rudkøbing  ·  56 20 20 40