"Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond har givet en donation til maskiner og udstyr til et Makerlab i det ny SIMAC.

 

Det ny SIMAC bliver en vidensinstitution i absolut højeste klasse. Med optimale rammer, hvor undervisning, praksis og forskning bliver bragt sammen i et fleksibelt lærings- og udviklingsmiljø. I et nyt campus med en maritim erhvervspark tænkt ind som nærmeste nabo, for at skabe synergi og stimulere til vækst. Designet med fleksible, multifunktionelle laboratorier, der skaber endnu bedre muligheder for at styrke SIMACs samarbejde med bl.a. Syddansk Universitet. Og med en samlet ambition om at blive et maritimt kraftcenter, der vil række langt ud over landets grænser.

 

Det ny SIMAC tilbyder et moderne og attraktivt studiemiljø, som vil være med til at fastholde og øge søgningen til de maritime uddannelser. De nye rammer vil også byde på undervisningsfaciliteter og udstyr, der matcher de nyeste teknologier, så SIMAC også i fremtiden kan uddanne unge mennesker med de stærkeste kompetencer til de maritime erhverv. 

 

Laboratorier og værksteder bliver samlet i et Open Learning Lab, hvor det er muligt at anvende og udvikle viden, direkte koblet til de maritime erhervs ønsker og behov. Som en del af Open learning Lab, skal Makerlab (prototypeværksted) være åben for studerende og iværksættere, herunder startup-virksomheder fra den maritime hub. Makerlab bliver en nyskabelse i SIMAC. Undervisningsmæssigt kan Makerlab fx bruges til print af reservedele som supplement til den traditionelle fremstillingsteknik. Det er med til at klæde de studerende på til fremtidens muligheder. 

 

Det ny SIMAC står klar i 2022.”

 

Mvh

Morten Asbjørn Jensen

 

Fonden donerede 75.000,- til SIMAC til et nyt makerlab

 
 
  Fonden har siden 1993 uddelt
midler til almennyttige formål.
Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond  ·  Spodsbjergvej 353  ·  5900 Rudkøbing  ·  23 29 55 07