M/S Angelo

 

Skibets historie

M/S Angelo (tidl. S/S Svendborgsund) er bygget i 1907 på Werft Hubertina (Jacobs) i Haarlem. I 1910 blev den forlænget ved Ring Andersens Jernskibsvæft i Svendborg, hvorefter den sejlede på Rudkøbing/Svendborgruten og bl.a. afløste “Marstal”. I 1918 blev den solgt til Norge, hvor den gjorde tjeneste på flere ruter, bl.a. på Oslo fjorden. Siden blev den bygget om til fragtskib. I 2011 blev ringen afsluttet, idet hun kom tilbage til udgangspunktet – der hvor det hele startede, nemlig det sydfynske øhav.

 

Angelos restaureringsmæssige fremtid

Takket være en donation fra Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond blev det muliggjort at hjemkøbe det helt unikke, ”arkæologiske” fund, Andelo nu engang er. Den Norske Rigsantikvar støttede også hjemkøbet økonomisk, og det er vist første gang, at man har støttet på tværs af grænser på den måde, hvilket viser, hvor vigtigt det er at bevare og restaurere det gamle fartøj.

Det er allersidste chance for at redde en bugser/passagerdamper, og det er nok sidste chance for at dokumentere og genopbygge en repræsentant for vor flydende kulturarv, der er bygget af jern og drevet ved damp.

Ingen tvivl om at det er en kæmpe opgave der tages hul på, men pointtallet er ikke kun til en lokal opgave, nej det er så unikt og med så stort et potentiale, at det på sigt skal udvikle sig til en national opgave, som er til gavn og glæde for både det danske folk og turister i Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fonden donerede i 2013, 50.000 kr. til tørsætning af M/S Angelo.

 
 
  Fonden har siden 1993 uddelt
midler til almennyttige formål.
Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond  ·  Skyttevej 16  ·  4000 Roskilde ·  70 70 73 80